Valkyrien Sigrún og Helge Hundingsbane

Hvad gør man, hvis man ser en flok valkyrier komme ridende hen over himlen?  Hvis man er en rigtig helt, inviterer man dem da med hjem til et krus øl.

  Det gør Helge, helten i Helgakvidja Hundingsbane I, i det mindste. Digtet fortæller om, hvordan Sigrún og Helge møder hinanden, og hvordan han vinder hende til brud.

I den første del af digtet hører vi om Helges baggrund. Han er kongesøn, hans far er Sigmund Vølsungesøn. Det betyder, at han er bror til så berømte helte som Sigurd Fafnersbane og Sinfjötle. Ved hans fødsel dukkede norner op, der udmålte hvilket kæmpemæssigt rige, Helge ville komme til at herske over.   Desuden er Helge opkaldt efter Helge Hjørvardsøn, som jeg fortalte om sidste gang.

Han viser sig da også hurtigt at være en stor kriger, allerede 15 år gammel dræber han Hunding, og vinder på den måde sit tilnavn.Alt dette kan måske være emd til at forklare, at han tog det så roligt, da han efter et slag mod Hundings sønner, der har forsøgt at hævne deres far, ser en flok valkyrier ride over himmelen.

 

16.

Da saa Kongen

Kvinder til Hest,

hjælmdækte, høje,

paa Himlens Vange.

Deres Brynjer var

stænket vaade af Blod;

fra Spydene stod

der Straaler ud.

 

17.

Der fløj straks Raab op

fra det Ulvebo:

Drotten spurgte

hin Dis fra Syd,

om hun vilde hjem

med Helteskaren

den Nat, naar de drog -

Der blev Drøn af Buer.

 

18.

Men fra sin Hest

sagde Høgnes Datter

- Skjoldgnyet tav -

til den tapre Drot:

"Jeg tror, vi har andet

at tænke paa

end at drikke Øl

med dig og dine.”

 (Helgakvidja Hundingsbane I, Olaf Hansens oversættelse fra 1911)

 Valkyrien, som vi får at vide hedder Sigrún, Høgnes datter, synes ikke, der er tid til at drikke øl. Hendes far har lovet hende bort til Hødbrodd, Granmars søn, og ham bryder hun sig bestemt ikke om at få til ægtemand, og hun beder derfor Helge om at hjælpe hende.

Det lover Helge straks, han samler sine mænd, og sejler afsted for at opsøge Hødbrodd. Sigrun selv ridder i luften over skibet, og beskytter hæren.

Da de ankommer til Høddbrods rige, er der et pudsigt mellemspil. Hødbrodds bror Gudmund er den første, der får øje på den fremmede hær, og han og Sinfjötle, Helges bror, udveksler fornærmelser af den groveste slags. Helge afbryder dem dog, og Gudmund ridder hjem for at advare sin bror og få hæren kaldt sammen.

Blandt de, der møder op til kampen, er også Høgnes, Sigruns far. Helge fører an i kampen, valkyrien beskytter ham, og til sidst udråber hun ham til sejrherre:

Tilfulde vandt du,
Fyrste, baade
det røde Malm
og den mægtige Mø.
Nyd bold og fro
det Bytte, du vandt,
baade Høgnes Datter,
Drot, og Ringsted”
 

Sigrún handler yderst selvstændigt. En ung pige formodedes ikke selv at have noget at skulle have sagt, når det drejede sig om at vælge en ægtemand. Men det havde Sigrún tydeligvis. Ikke alene vil hun ikke have den mand, hendes far har udvalgt, hun finder selv en anden..

Normalt var kvinderne den lim, der bandt slægterne sammen, og som efter bedste evne fik sin egen familie og den, hun var gift ind i, til at arbejde sammen. Men det gælder ikke Sigrún. Hun allierer sig med sin kommende ægtemand i den grad, at hun hjælper ham i krig mod hendes egen slægt. Vi så noget af det samme i fortællingen om Svava – hun vælger også sin helt helt på egen hånd, selvom det går lidt mere fredeligt til end i Sigruns tilfælde. Også i andre fortællinger hører vi, at valkyrierne selv vil vælge, hvem de vil giftes med. Det passer jo også godt til deres rolle i det hele taget, de er jo –kyrierne, ’de, der vælger’.

Det er også interessant, at vi får at vide, at Helge Hundingsbane er opkaldt efter Helge Hjørvardsøn. I dette digt bliver det ikke udbygget, men i Helgakvidja Hundingsbane II får vi at vide, at ikke alene blev Svava genfødt som valkyrien Sigrún, hun og hendes elskede Helge bliver genfødte endnu en gang, som Helge Hjadingaskjate og valkyrien Kaara.

Det er jo en lidt forbavsende oplysning, for normalt regner vi ikke med, at vikingerne troede på reinkarnation. Det er da sandsynligvis heller ikke tilfældet, men der er et par enkelt tekststeder, der kunne tyde på, at man har regnet med at i det mindste enkelte, særlige personer blev genfødte.

Sandsynligvis betyder bemærkningen om at Helge er opkaldt efter Helge Hjørvardsøn, at han er ham, genfødt.