Valkyrierne

I nordisk mytologi optræder der en række overnaturlige kvindeskikkelser, og blandt dem er valkyrierne. Jeg synes, at de er specielt interessante, fordi de ikke kun er overnaturlige væsner, de er også mennesker.

Deres navn tolkes som val-kyrier, 'de som udvælger valen', det vil sige de faldne på slagmarken.
Det svarer til navnet på Odins borg, Val-hal, "slagmarkens hal", hvor Odin samler de krigere, der er døde i slag, for at være forberedt på det store slag ved verdens ende, Ragnarok. Det er da også i Valhal, at valkyrierne opholder sig, de bærer drikkehorn rundt til krigerne.


Når der er kamp, sender Odin sine valkyrier ud - de skal sørge for, at kampen får det udfald, Odin ønsker. Valkyrierne vælger, hvilke mænd, der skal falde i kamp, og de afgør, hvem der skal sejre eller tabe. I heltedigte hører vi, at de flyver i luften over slaget - enten i fugleskikkelse, eller ligesom Odin på heste, der kan ride hen over himmelen.
Efter slaget fører de de døde krigere op til Valhal, hvor de lever i en slags krigerparadis - hele dagen slås de mod hinanden på Idasletten, og om aftenen går de allesammen tilbage til Valhal, hvor de fester med masser af mad og drikke.

Men udover dette liv i Valhal, har valkyrierne altså også en menneskelig side. I en række heltekvad og sagaer, hører vi om valkyrier, der har mennesker som brødre og fædre, og som selv gifter sig med mennesker.
  Jeg vil i den kommende tid præsentere nogle af disse valkyrier - forhåbentlig vil andre finde fortællingerne om dem lige så spændende, som jeg selv gør.

Helge og Svava

Kong Hjørvad og hans hustru Sigrlin havde en stor smuk søn, der imidlertid var tavs af sig, og ikke havde noget egentlig navn. En dag sidder han på en høj, og 9 valkyrier ridder forbi. Den ene af dem taler til ham, og giver ham navnet Helge. Han svarer hende, at han kun vil tage imod navnet, hvis han får hende med som navnegave.
  Derefter går han hen til sin far og beder om en hær, nu vil han drage ud og hævne sin morfar, der blev dræbt af kong Hrodmar. Valkyrien - som vi får at vide, hedder Svava og var datter af kong Ølime - fortæller Helge, hvor han kan finde et særligt sværd, og med det drager han på eventyr. Han kæmper både mod Hrodmar og mod en jætte, der hed Hate, og dræber dem begge, da Svava beskytter ham i kamp.
  Derefter opsøger Helge kong Ølime, og frier til hans datter, Svava. De to unge aflægger troskabsløfter, og elsker hinanden meget højt. Men Svava bliver indtil videre boende hos sin far, for Helge har stadig fjender, han først skal gøre op med. Blandt andet havde Hrodmar en søn, der hed Alv, og denne søn udfordrer Helge til tvekamp, og tid og sted for kampen bliver aftalt.
  I mellemtiden sker der noget underligt for Helges bror, Hedin. Han er hjemme hos sin far i julen, og har om dagen være ude i skoven. Om aftenen vender han tilbage, men møde så en troldkvinde - hun ridder på en ulv, med slanger som tømme. Hun tilbyder Hedin, at de kan følges ad, men det siger han nej til. "Det vil du komme til af fortryde ved Bragebægeret i aften", sagde hun, og red sin vej.
  Om aftenen blev der, som skik var, en stegt galt båret ind, og mændene lagde hånden på galten og aflagde hver et løfte ved Bragebægeret. Og da svor Hedin, at han ville beside Svava, Ølimes datter, hans brors elskede. Ikke så snart havde han aflagt løftet, før han fortrød det inderligt, og drog afsted for at finde Helge og fortælle ham, hvad han havde gjort.
  Da Helge havde hørt historien, trøster han Hedin. Hedin bærer ikke skylden for løftet - det der skal ske, vil ske. Han opfatter broderens møde med kvinden på ulven som et forvarsel om sin egen død.
  Det sker da også, som han forudså - i tvekampen er Alv sejrrig, og Helge får han banesår. Helge sender bud efter Svava, så de kan nå at tage afsked med hinanden. Han beder hende om ikke at græde over ham, men tage Hedin til ægte i stedet for.
  Svava svarer, at dengang hun blev forlovet med Helge, svor hun, at hun ikke ville tage en ukendt fyrste i favn, hvis Helge skulle blive dræbt. Hedin lover derefter at hævne Helge:

"Kys mig, Svava!
Ej kommer jeg før
til Roghjem hjem
og til Rødulsfjælde
før jeg har hævnet
Hjørvards søn,
den vakreste helt,
som var under solen."

I kommentaren til digtet, som vi har denne historie fra - det er Helgakvidja Hjørvardsonar fra Den Ældre Eddas heltesange - står der til sidst: "Det er blevet sagt, at Helge og Svava blev genfødte."