Kærlighed, der når ud over døden

Mange af os elsker vores mand eller kone, og vil sørge, hvis han eller hun døde. Men ligefrem at opsøge den døde i graven for at sove endnu en nat i hans arme, synes vi vel nok er at gå lidt for vidt.

Foto: Asger Kjærgaard, Odense Bys Museer

Men det gjorde Sigrun, Helge Hundingsbanes hustru.  Historien bliver fortalt i et kvad fra Den Ældre Eddas Heltesange, Helgakvida Hundingsbane 2.

Sigrun var valkyrie, og vant til at udvælge de mænd, der skulle sejre på slagmarken. Hun havde lagt mærke til Helge:

"Jeg så dig engang
På de lange skibe,
Da du havde bo
I blodige stavne,
Og de kolde søer
Skylled om dig,”

En gang opsøger hun ham efter et slag, han er træt efter kampen, og sidder og hviler sig. Hun lægger armene om halsen på ham, kysser ham, og fortæller ham, at hun elsker ham, men hendes far kong Högne, havde bestemt, at Sigrun skulle giftes med Hothbrodd, en søn af kong Granmarr, fordi de to konger havde indgået en alliance.

Helge lover hende, at hun ikke skal være bange for sin fars vrede, han vil tage kampen op mod alle, der vil komme imellem dem. Derfor samler han en stor flåde, og sejler afsted for at kæmpe mod Granmarr sønner. I slaget deltog også Sigruns slægt, der jo var allierede med Granmarrs slægt.

Helge er sejrrig – alle Granmarr-sønnerne falder, og det samme gør deres høvdinge, deriblandt kong Högne, Sigruns far. Den eneste, der overlever er Dag Högnesøn, Sigruns bror, der må aflægge loyalitets-ed til Helge.

Sigrun græder over sine døde slægtninge, men Helge trøster hende: 

"Skyld har du ikke.
Din skæbne det var,
At du de vældiges
Strid skulle volde.”

Sigrun og Helge bliver gift, og får sønner sammen. Men Dag Högnesøn kan ikke finde ro. For selv om han elsker sin søster og beundrer sin svoger, har han pligt til at hævne sin far. Derfor ofrer han til Odin, der låner ham sit spyd. Med det gennemborer han Helge, og rider derefter hen for at fortælle sin søster, hvad han har gjort.

Det er tungt for ham at komme med budskabet, for han ved, hvor stor en sorg, det vil volde hende – men det var uundgåeligt, og skyldes Odins troldomskraft. Og han tilbyder hende erstatning, mandebod.

Men hun afviser ham vredt, og kaster en forbandelse over ham, ønsker at intet skib vil bære ham, ingen hest løbe under ham, og intet sværd han svinger, bide. Dag forstår ikke, hvordan en søster kan finde på at forbande sin egen bror, men hun elskede Helge:

"Så knejste Helge
Over Heltene alle,
Som den ædle
Ask over Tjørnen,
Som den stærke Hjort,
Af Duggen stænket,
Der ypperst er
Iblandt alle Dyr.
Mod Himlen selv
Hornene skinne.”

Helge blev gravlagt i en høj, og selv ankommer han til Valhal, hvor Odin modtager ham med store æresbevisninger.

Men Sigruns tjenestepige ser en aften Helge komme ridende til sin gravhøj, fulgt af mange mænd. Hun fortæller det til Sigrun, der straks går ind i højen for at møde sin døde ægtemand.

  Hun fortæller ham, hvor glad hun er for at se ham, men hun er forskrækket over at se ham dækket af blod og hans hår stift af rim. Han fortæller hende, at det er hendes skyld, at han ser ud som han gør. De heftige tårer, som hun fælder, falder som blod på hans bryst.

Men det skal de glemme – nu er de sammen. Og hun reder et leje til dem, og den nat sover de sammen, den levende og den døde. Men før daggryet må han afsted igen, og Sigrun må gå alene hjem.

Næste aften venter hun ham igen, men han kommer ikke, og snart efter døde hun af sorg og kummer. Og i efterskriftet står der: ”Det troedes i gamle dage, at Mænd blev genfødte, men det kaldes nu kærlingesnak. Helge og Sigrun siges at være genfødte. Han hed da Helge Haddingjaskate og hun Kåra Halvdansdatter, som fortalt er i Kåresangene; og var hun Valkyrje.”

(citaterne er fra ”Den Ældre Edda”, oversat af H.G. Møller, 1870.)

Der har åbenbart eksisteret endnu et digt om en Helge og Kåra, eller Kara, men det er gået tabt. Der findes dog referater, så vi kender historien i hovedtræk, og den vil jeg fortælle en af de næste gange.

 

 <a href="http://www.bloglovin.com/blog/3412239/?claim=be5pqvs37jh">Follow my blog with Bloglovin</a>